Bestyrelsen for Svanekers Venner har bedt Søren Lindgaard om at holde en tale i anledning af Flemming Larsen's æresborgerskab i Svaneke:

Hvorfor jeg synes, det er så godt, at Byforeningen Svanekes Venner har taget initiativ til at udnævne

Flemming Larsen til Æresborger i Svaneke.

I 1969 har det været drøftet, om Svanekes Venner eller "professorforeningen" stadig har en eksistensberettigelse efter kommunens mange tinglysninger over byens ejendomme. Jeg er på kursus på "Magleås" i Nordsjælland. Min kone Dora bliver kontaktet af Flemming om det mon var noget for mig at komme med i bestyrelsen for Svanekes Venner. Nå, jeg går til det første bestyrelsesmøde med det faste fortsæt ikke at påtage mig ekstra opgaver ud over mit arbejde med skole og ungdomsskole. Jeg skulle blive belært om andet.
Jeg kom hjem som Byforeningens kasserer og hermed startede et efterhånden livslangt samarbejde og venskab med dig, Flemming!
Vi blev hurtigt enige om, at der skulle flere lokale medlemmer til. Her var din plads som læge i byen god. Jeg mener at huske dig fortælle om, at alle dine patienter fik tilbudt medlemskab af Byforeningen før den lægelige konsultation begyndte. Eller var det efter? Du kunne i hvert fald møde op med mange nye medlemmer. Og dine piger Tine, Lene og Hanne løb rundt i byen med nye spritstencilerede medlemskort. Det hele blev sat i system, og hver dag kom små gule girokuverter til kassereren.
Du havde mange planer og ideer. En dag kom du og spurgte, om jeg kunne hjælpe dig med nogle gamle fotografier af Valdemar Myhre. Det lød meget spændende, men jeg havde overhovedet ikke forudsætningerne for at kaste mig ud i et projekt med billeder, som Nationalmuseet havde sagt, at de billeder skulle der værnes om. Jeg kunne kun møde op med min interesse for fotografering. Og så varede det ikke længe, før du havde fundet en mand med det rette udstyr og lyst: Gert H. Jørgensen. Og et nyt venskab tog sin begyndelse! I 1970 kunne vi lave den første Myhre-udstilling i "Det blå Hus" hos Eli Rasmussen.
Der var andre planer: Tegl, skorstensattrapper, kviste uden glas i siderne, skiltning. Var det her fortovsplanerne og gadebelysningen begyndte at tage form? Ikke alt var lige heldigt. Ved generalforsamlingerne på Hotel Østersøen blev du ofte ligefrem "mobbet" af den gamle garde. Af og til fik jeg det indtryk, at det stort set bare var for deres fornøjelses skyld. Så fik du den idé at invitere overlærer Anker E. Kofoed til at holde foredrag efter den ordinære generalforsamling. Det var et godt træk! Salen var fuld og det var bare om at få formaliteterne overstået. Anker E. Kofoed var en gudbenådet fortæller.
Hvad jeg især husker fra de år er nedrivningen af Svaneke Bryggeri. Her blev grunden til tegllageret lagt. Efter endt arbejde inviterede du arbejdssjakket med påhæng til middag på Louisekroen. Det skulle du aldrig have gjort - efter et nyt bestyrelsesmedlems mening. Sikke en ballade der blev! Men maden var spist, nydt og betalt. I det hele taget lod tidligere borgmester Emil Andersen ikke dine træer vokse ind i himlen. Der var andre billeder end Myhres, der var af interesse for byen.
Og på den måde begyndte et andet livsvarigt venskab mellem Emil og mig. Et venskab som jeg kom til at sætte stor pris på.
Posten som Byforeningens kasserer gjorde, at vi tit og ofte mødtes. En sen eftermiddag i efteråret 1974 eller i vinteren eller foråret 1975 ventede jeg på dig hjemme i Sander Dichsgade. På vej hjem fra arbejde havde du været omkring posthuset for at hente et anbefalet brev. Du åbnede og læste det og rakte mig derefter brevet. Det var meddelelsen om Guldmedaljen. Vi sad i skumringen og jeg tror, vi begge havde fornemmelsen af, at her var der sket noget stort for byen. Nu skulle der passes på og ikke trædes over tæerne. Alligevel blev der en masse ballade ud af det, som du måtte stå på mål for. Samarbejdet med Emil Andersen, hvis stædige indsats især her blev belønnet, var ikke altid lige nemt. Men I fik i hvert fald mange fælles oplevelser ud af det. Skal vi ikke lade det være ved det?
Vi er nu kommet op i begyndelsen af 80'erne. Byens trommeslager er kommet med i bestyrelsen, men han har også engageret sig i springvandet i Parken, som kommunens folk havde forset sig på. Her blev du vist også blandet ind på en bagvendt måde.
Cirka på denne tid døde Anker E. Kofoed og testamenterede sit efterladte gods til Byforeningen. Dette gav dig mulighed for at arbejde med planerne om at indrette lokaler for Byforeningen på Rådhusets loft. For at optage en helårsbolig som Anker E. Kofoeds til Byforeningens lokaler kunne der ikke være tale med den politik om helårshuse, man havde. Du viste mig et koldt og meget snavset loft og sammen drømte vi om, at her skulle vi arbejde, "når vi blev gamle". Med god hjælp fra Knud Harild lykkedes det dig at etablere de enestående lokaler ovenpå. Også her hjalp dine gode forbindelser til Nexø kommune, ikke mindst da det lykkedes at få etableret et toilet.
Tiden går, og vi er nu kommet op i midten af 90'erne. Priserne på computerkraft er faldet betydeligt, og vi havde begge et stort ønske om at få registreret den efterhånden store samling af billeder, vi var kommet i besiddelse af. Jeg undersøgte markedet og lovede dig at gøre, hvad jeg kunne for at realisere vort fælles ønske. Og du betalte! Du har aldrig været en ørn til det med tal, men du har altid og mange gange "kunnet regne den ud". Det lykkedes at få sat et program op, som indfriede de ønsker, vi havde. Det viste sig senere, at vi nok havde været par år forud for vores tid, for der gik ikke mange år, før Bornholms Museum også begyndte at tænke i de baner. Og på det tidspunkt "orkede" vi ikke at gøre hele arbejdet en gang til. Det arbejde har vi to haft megen glæde af, ikke Flemming!

Meget kan du lastes for (og det er du blevet. Om ikke andre steder, så i det skjulte) og meget skal du roses for. Flere spurgte sig selv: Hvad skal der ske med Byforeningen den dag, Flemming ikke kan/vil mere? Du havde ikke sørget for en naturlig fortsættelse på formandsposten. Det var jo "din forening". Du havde jo lagt overmenneskelige kræfter og energi i "dit værk". Men efter at have siddet 28 år i formandsstolen - næsten en hel generation - var det så heldigt - eller du var så heldig eller du havde regnet den ud. Jeg ved ikke, hvad der er rigtigst - , at Jørgen Badsted, Knud Henrik Koefoed og nu Niels Mogensen påtog sig at videreføre dit arbejde.
Du kunne fortsætte dit arbejde som "konsulent", havde nok besvær med at holde dig tilstrækkeligt i baggrunden, "du kendte jo det hele, og vidste alt om det". Men tiden går: I dag er du "kun sulent" og det passer vist alle bedre

Den største ros, du ind til i aften har fået, fik du efter min mening for nogle år siden i et læserbrev fra Christian-tandlæge. Han brokkede sig over en tilladelse til en bygningsændring som den nye regionskommune havde givet. I min erindring lød en af sætningerne cirka sådan: "Det var aldrig sket i doktor Larsens tid!"

Kære Flemming, kære tilhørere! Ingen er ufejlbarlige. Heller ikke du, Flemming. Det var godt, at Hendes Majestæt Dronningen kunne korrigere dig i din omtale af Ruslands store by i bunden af Den finske Bugt. Der sker hele tiden så meget, og intet er, hvad det var for et øjeblik siden. Nu kommer forklaringen på, hvorfor bestyrelsen har bedt mig om at tage ordet ud fra den opfattelse af, at jeg nok er den af dem, der kender dig bedst. Bestyrelsen har ved borgmesterens brev af 14. februar 2011 fået autorisation til - og bedt mig motivere - at du i aften tildeles

Det skulle gerne være fremgået af det samarbejde, jeg har haft med Flemming.
Og så har jeg jo ikke kunnet fortælle om alt det, jeg ikke har været med i. Og der har været meget, skal jeg hilse og sige!

Den første æresborger er sprogforskeren og politikeren Johan Nikolaj Madvig. Han indsats blev i det væsentlige gjort "ovre". Den næste er maleren Oluf Høst, hvis indsats var, at han lod sig føde i Svaneke. Den tredje æresborger bliver læge Flemming Larsen, som igennem et helt liv virkede for Svaneke på en måde, som fortjener den allerstørste påskønnelse.

Foto: Søren Lindgaard 

.