Hønnusyp er en meget  gammel bornholmsk drik, måske helt tilbage fra vikingetiden. Der er nok ligeså mange opskrifter på hjemmelavet Hønnusyp, som der Bornholmere. Nogle med mere eller mindre honning. Den valgte alkohol kan være med mere eller mindre kommenssmag osv.
Men her er en enkelt en at lave (1 glas og 1 fl): 1 glas eller bøtte honning 450 ml. (Bornholmsk eller i det mindste dansk honning).  Jeg synes ikke. at man skal bruge f.eks lynghonning, da den er for kraftig i smagen til dette brug.
og
1/1 flaske Brøndumssnaps. Både honningen og snapsen skal have stuetemperatur. Honningen er nu blød og "tømmes" / "øses" over i en anden beholder,  som er 1 1/2 - 2 liter stor. Der hældes nu en lille smule snaps over i den bløde honning og der røres forsigtigt rundt.Snapsen bliver nu optaget i honningen. Man hælder lidt snaps i igen, og rører forsigtigt rundt igen.Og sådan bliver man ved til al snapsen er opløst i honningen. Man kan nu hælde Hønnusypen på f. eks. flasker.

Den nydes ved stuetemperatur.

Hvis ikke man får drukket al Hønnusypen med det samme og den står i nogle dage, kan det godt være at den "bundfælder" sig, så skal man bare vende bunden i været et par gange på flasken. 

Lidt historieklip:

”Dette er Bornholmernes meget gamle juleskik: om morgenen, 1. Juledag, bydes Honningsnapsen rundt, hvori der er Kommenskringler, der er brækket i små mundrette stykker. Honningsnapsen var hældt op i den fineste sølv- eller tinskaal man havde og med en fin sølvske (den samme til alle) fik nu hver gæst (også børnene) en Honningsyp med et stykke Kommenskringle.”

”Husbond udbragte juleskaalen, ledsaget af et klart glædeligt jul til alle, og så kom det fra de andre ved bordet: "Tak i lige måde, husbonde". Sølvskaalen gik videre, hver man drak, hver gang hilste man hinanden paa den højtidelige maade, der understregede med hvilken alvor man modtog julen. Først når sølvskaalen havde været hele raden rundt, begyndte man at spise.”

”Naar nogen kom i besøg, eller blot i et almindeligt ærinde, skulle der i Juletiden altid trakteres. Ingen maatte gaa igjen uden først at nyde noget.”
”Ingen maatte bære Julen bort”, kaldtes det.
”Da maatte Honningkrukken frem. Man fik saa en Snaps Brændevin og en Theskefuld Honning til, eller man udrørte Honning i Brændevin i en Kop eller Tinskaal og drag deraf. 2 Snapse var det mindste til den, som kom i et ørinde. Ingen maatte gaa derfra på 1 ben.”

I dag vil vi nok springe kommenskringlerne over og hælde honning og snaps på en karaffel/flaske.
En god juledrik, som de fleste kan lide.