Svanemøllen med tilhørende bolig er opført i 1856. Det er en såkaldt "hollandsk" mølle, der har en anden udformning og fungerer anderledes end de flere hundrede år ældre stubmøller. Møllen er opført af møllebygger Christian Sommer helt i træ, i øvrigt på et tidspunkt, da Svaneke i forvejen havde fire møller, så behovet må have været stort. Det var ti "agtværdige" Svanekeborgere, som stod for møllens opførelse. Af træmøller er der i dag kun bevaret fire på Bornholm. De andre "hollandske" møller er opført af tegl eller kampesten. Møllen var fra opførelsen beklædt med egespån - hvilket var og er dyrt - og den var i det hele taget af meget høj bygningsmæssig kvalitet. Den er ikke helt typisk bornholmsk, da den i opbygningen har lånt træk "ovrefra". Bl.a. har den et "lorrisloft" til hejseværkerne, hvilket ikke er normalt på Bornholm. Møllen blev bygget på et tidspunkt, hvor man begyndte at bruge sigte- og skallekværn. Hidtil var hveden, og al anden sæd blevet malet med skallen på, og skallerne kunne ikke fjernes fra det færdige produkt - melet. Det gav groft brød, hvis man da ikke inden bagningen brugte en håndsigte. Det var et kolossalt teknologisk fremskridt.Møllen var dyr at bygge, så allerede i 1861 afhændede de "agtværdige" investorer den til skibskaptajn Hans Anker Kofoed fra Sjælegård ved Ypnasted (7 km nord for Svaneke), som udvidede den med landbrug omkring møllen. I 1885 overtog sønnen, der også hed Hans Anker, møllen og indrettede et bageri i tilknytning til stedet, hvilket i øvrigt var meget almindeligt ved de bornholmske møller. Møllens teknik forøgedes i de kommende år, og under første Verdenskrig (1914-18) blev den også leverandør af elektricitet til Svaneke. I 1920 blev Svanemøllen overtaget af bagermester Frederiksen, som i 1958 solgte den til "Byforeningen Svanekes Venner" for 3000 kr. Den industrielle udvikling i samfundet havde overhalet de gamle møller, men byen besad med Svanemøllen et stykke enestående kulturhistorie, som det gjaldt at værne om, ikke mindst fordi møller i hundredvis landet over blev revet ned i disse år. Møllen var ved overtagelsen i meget ringe stand, bl.a. var beklædningen med egespån gået til og erstattet med tagpap. Takket være en enestående indsats fra Byforeningens side, blev møllen kyndigt istandsat med hjælp fra Nationalmuseet (bl.a. kom der nye spån på hele møllen i 1962). Og stadig foretages de nødvendige - og kostbare - reparationer, så Svanemøllen står som en fornem repræsentant for dansk møllebyggeri - selvom den hører til den "hollandske" type. Svanemøllen er bygningsfredet.
Color
.
På grundlag af projektbeskrivelser og budget - se nedenfor - er der først og fremmeste sendt ansøgninger til Kulturarvsstyrelsen, som har godkendt projektet, og der er bevilget så stort et tilskud, som det har været muligt.
Med dette grundlag er der søgt om støtte hos en række fonde, der typisk giver tilskud til den type arbejder.
Det har givet følgende resultat:
Kulturarvsstyrelsen 500.000
Sonning Fonden 30.000
Augustinus Fonden 150.000
Sparekassen Bornholm 100.000
Brdr. E.,S. & A. Larsens Legat 30.000
Tilskud pr. juli 2011 810.000
Mangler pr. juli 2011 900.000
Der sættes nu en ny ansøgningsrunde i gang, men det er vanskeligt, fordi der er stort pres på fondene.
Niels-Holger Larsen
Rådgiver
.
Det er ikke nemt at finde alle de penge, der skal bruges, for at sætte Svanemøllen sider pænt og ordentligt i stand. Vores rådgiver arkitekt Niels-Holger Larsen holder øje med møllen, og har konstateret at det regner mere ind end godt er. Noget skal gøres. Han foreslår at vi deler projektet i to faser - på halvdelen af møllen regner det ikke ind, men mod syd og vest er det slemt. I ventetiden bør de værste huller dækkes, og det vil ske i den nærmeste tid. Det bliver ikke pænere, men til gengæld vil møllen ikke lide så meget skade vinteren over.
I mellemtiden vil Niels-Holger Larsen udarbejde et reduceret budget i samråd med det valgte håndværksfirma Henning Johansens Byggeforretning - og en ny ansøgningsrunde iværksættes.
I sin venten på at få nye spåner, var der groet lidt vel rigeligt med efeu og andet grønt op om møllen. Det har nogle af vores flinke bestyrelsesmedlemmer nu ryddet. Også det hjælper på møllen tilstand i en ventetid.
.
.
De tjæredyppede spåner ligger fint oppindet og tørrer.
.
.
Møllesiderne er blevet papklædt, men der ses endnu nogle mindre arealer med spån.
Billedet er et gammel 13 x18 glasnegativ, som kunne forstørres så meget, at det kan ses at de oprindelige egespåner fra 1857 var afskåret vandret forneden. Det er de nye så også blevet, og i en bedre kvalitet og størrelse end de, der kom op i 1960-erne, og stadig sidder der - de fleste af dem!
