Kalkning og kalkfarver i Svaneke

Af Niels-Holger Larsen

.

Hvad er de traditionelle kalkfarver i Svaneke?

.

Ikke meget forskellig fra andre steder på Bornholm - dog med en undtagelse - blå!
Det ses kun i Svaneke og Listed.

Somme tider kan man på en gammel facade se en hel farvekavalkade, som på billedet til højre af en afskallende facadeudsnit - et sted i Svaneke:

Inderst synes der at være en gul jernvitriol - et tyndt lag.

Så følger nogle rødlige lag - gammelrosa. Det ses over hele øen, ofte kun i nogle få lag. De kan variere fra grålig-røde til næste rigtig røde, men den rosa har i nogle årtier i sidste halvdel af 1800-tallet været en modefarve. Svaneke kirke var tidligere rosa, og ikke som nu nærmest bornholmsk rød.

Det var typisk købstadskirkerne, der var Rosa - sognekirkerne var hvide.

Derefter er der en række lyse blå kalklag - det er uden tvivl en ultramarinblå, som i slutningen af 1800-tallet var blevet relativ billig. Traditionen med blå kalkning - i Svaneke og Listed - holdt sig i nogle årtier ind i 1900tallet, der er næppe en skarp tidsmæssig grænse.

Så følger en række hvide lag.

Derpå en gul - og det er en oxydgul. En lidt kold gul kulør, som først kom frem efter Anden verdenskrig - den er der nogle der kalder ”Svanekegul”, og det er da også den mest anvendte gule kulør i Svaneke og mange andre steder.

En anden gul, som måske her ligger ovenpå den oxydgule er en gul okker, som i århundreder har været den almindelige - den er lysere og varmere i tonen.

Endelig er der den varme mørke jernvitriolkalk.

De efterhånden mange ”bornholmsk røde” huse, er en mode som næppe har været så almindelige tidligere - det var det dog på Sydbornholm.

Der er anvisninger på kalkning og blanding af kalkfarver her.

.

Om jernvitriolkalk

Der er i Svaneke en del huse, som er kalket med gul jernvitriolkalk - det har i en 20-30 år har været en "modefarve".

Det har også været en kalkning, som har været brugt før i tiden, vel mest i sidste halvdel af 1800-tallet, men næppe så mørk - næsten brunlig, som det ofte ses nu.

Det er selvfølgelig en smagssag, hvor mørk og nuancerende jernvitriolkalkningen skal være - og nogen synes faktisk, at de mørke "flammende" facader er smukke.

Jeg - Niels-Holger Larsen - synes, at mange af facaderne i de seneste ca. 25 år er blevet for mørke og ”tunge”- også i København og mange andre steder i landet - og det mener jeg der er en forklaring på - fejlagtige opskrifter!

Der findes opskrifter i flere bøger og informationsblade. Desværre er flere af dem "forkerte" - de giver for mørke facader. Jeg mener at have fundet fejlen - i bøger, jeg selv har været med til at skrive. Læs mere om det på hans hjemmeside.

Jernvitriolkalk er en "kemisk" kalkfarve - den er altid væsentlig lysere dagen efter den er tørret op - end efter to til fire uger, hvor især fugtigt vejrlig gør kuløren mørkere.

Det kræver erfaring og tålmodighed at arbejde med jernvitriolkalk.

.

De to billeder med en blå farve illustrerer, at en kalkning skifter kulør ved høj fugt - regn eller sne - den mørker kulør ved våd facade genskabes hurtigt , når facaden tørrer op igen. Det er samtidig tegn på en overflade, der er "åben" - faktisk tørrer en kalket facade hurtigere op end en facade uden kalk, fordi kalken har en megt stor overfladestruktur.

At man samtidig får smukke og levende facader er kun en ekstra gevinst. Moderne tættere malinger bliver kun mere beskidte og falmer - med tiden.

Niels-Holger Larsen, december 2011