De første fyr og deres betydning
Af Poul M. Sonne
.
kunne have set jorden
fra rummet ville byer og
landsbyer have set
næsten så mørke ud som
egetræskovene.
- Jane Brox i ”Brilliant”
.
Bishop Rock fyrtårnet står på en klippe, der er 46 m lang og 16 m bred og er den mindste ø med en bygning i verden (Guinness Book of Records). Den ligger 4 miles (6,4 km) vest for Scillyøerne, England.
Photo courtesy of Gibson's of Scilly.
.
Vippefyret ved Knudshoved Fyr. Rekonstruktion af vippefyret fra 1727.
Foto: Farvandsvæsenet.
Et af verdens mest besejlede farvande er ”Den engelske Kanal”. Herigennem går ruten til og fra mange europæiske havne. Den vestlige indsejling til ”Kanalen” med Lands End og de udenfor liggende Scillyøer er det første land indkomne skibe fra Atlanten møder.
Disse farvande var i gamle dage så frygtede, at nogle kaptajner holdt sig så meget over mod den franske kyst, at de strandede der. Nøjagtig hvor mange skibe, der er gået ned, vil aldrig blive kendt. Der er nævnt tal på op til 200 vrag i løbet af de sidste 150 år; andre nævner 71 mellem 1878 og 1927.Begge tal er underdrevne. Andre hundreder strandede ved Lands End og deromkring.
Vestligst af Scillyøerne ligger Bishop-klippen og her påbegyndtes bygning af et 40 meter højt fyr i 1848. Det blev ødelagt af en storm i 1850. Det var en åben jernkonstruktion. I 1852 begyndte man forfra: Denne gang med store granitblokke. Da fyret stod færdigbygget og blev tændt den 1.september 1858 havde det en højde på 110 fod (ca. 37 m) over højvandsmærket og havde en synsvidde på 14 sømil (ca. 27 km). Der var tre fyrpassere til at vedligeholde flammen. Deres job var ikke misundelsesværdigt.
Efter storm den 30. januar 1860, igen i september 1870 og i april 1874 berettede fyrpasserne om bølger på 70 fods (ca. 23 meter) højde, der brød rent over lanternen. Mellem 1882 og 1887 byggede man en ny stencylinder udenom fyret, der øgede højden til 143 fod (ca. 45 m) og fik dermed en synsvidde på 18 sømil(ca. 35 km). Siden er der
intet hændt fyret til vore dage.
.
Foto: Fotograf ukendt.
Et fyrtårn udstyret med en parabolsk reflektor gav ikke kun mange gange det lys som de gamle lamper gav, men lyset viste sig roligere og til at stole på. Brugen af Argandlamper betød, at et enkelt af de kraftigste lys i 1819 oversteg den samlede lysstyrke fra al navigation siden 1780.
Den største opfindelse, som bruges den dag i dag, var dog stadig på vej. I 1819 konstruerede en fransk fysiker ved navn Augustine-Jean Fresnel et lyshav med en lampe omkranset af glasprismer (Fresnellinsen) der samlede og bøjede lyset til en klar smal stribe. (Fig. 2)Når hans fyrlinse blev anbragt omkring 100 fod (ca. 32 m) over havets overflade, kunne lyset ses 20 sømil (ca.40 km). Eddystone fyret, beliggende 9 sømil (ca. 17 km) fra den engelske sydkyst, udsender nu lys, der svarer til 570.000 stearinlys.
.
De hjemlige forhold
Før der blev opført fyr på Hammeren og Christiansø, henlå Bornholm i mørke om natten som resten af verden. Under tåge, tykning, snefald og svære regnbyger var det svært for de søfarende at orientere sig. Følgen heraf var et stort antal strandinger. Fra 1835 til 1852 strandede 28 skibe alene på Østerherreds 20 kilometer lange kyststrækning. Den samlede værdi udgjorde for disse skibe ca. 108.000 rigsdaler. Fra 1852 til 1919 (hvor Svaneke Fyr blev opført) var der yderligere ca. 76 strandinger mellem Listed og Aarsdale.
I ældre tider gjorde folk, der boede langs kysten, sig store anstrengelser for at få skibe til at strande. Langs den jyske vestkyst prøvede man at lokke skibene mod land ved at tænde bål og svinge med petroleums- og tranlamper. Folk var fattige og et vrag gav gode penge til bjærgerne. Vi erindrer os, at sprogforskeren Johan Nicolai Madvig, født 1804 i Svaneke, som dreng havde overhørt sin far sige at: "han ikke vidste, hvordan han skulle have gennemstridt det trange Aar, hvis Vorherre ikke havde sendt "de to dejlige Vrag"".
Ved den engelske skonnert "Emerald"s forlis ved Svaneke havn i 1846, hvor 9 mennesker omkom, fik ca. tre fjerdedele af byens husstande direkte økonomisk fordel af skibsulykken. Der var 2600 rigsdaler til deling. (se Bornholmske Samlinger 2. række, bind 13).
De første fyr herhjemme var såkaldte vippefyr.(Fig. 3) De blev opført allerede i 1560 på Skagen, Anholt og Kullen (samme år som oprettelsen af det nuværende farvandsvæsen). Vippefyrene bestod af en jernkurv med et brændende materiale i. I begyndelsen brugtes træ og tran, men fra 1625 brugte man stenkul. På Anholt blev der brugt så meget træ, at øen blev træløs.
I 1747 fik Danmark sit første grundmurede fyrtårn på Skagen. Fyrdirektør Poul Løwenørn fik opsat et blinkfyr på Christiansø efter forbillede af et, der var opført i Marstrand i 1781 og konstrueret af svenskeren Jonas Norberg. Det var en Argandlampe. Fyret på Christiansø blev tændt den 1. oktober 1805 som det første blinkfyr herhjemme. Da havde Hammeren allerede tre år før (1802) - som det første - fået opført et lukket kulfyr. Dueodde fik sit fyr i 1880.
.
Foto: Farvandsvæsenet.
Den stranding, der gav anledning til opførelse af et fyr ved Svaneke, var strandingen af skonnerten ”Louise & Helene” af Newarp ved Stettin, Polen.
På rejse til Gudhjem med en ladning rug (70 tons) strandede hun på Hullenakke nær Svaneke havn tidlig om morgenen den 27. marts 1914 med pålandsvind og tåge. Skibet, der var på 50 bruttotons og 38.97 netto, var bygget i Barth, Tyskland i 1898 og førtes af kaptajn Albert Ewe. Ligene af den tre mand store besætning blev senere fundet og begravet på Svaneke kirkegård.
Erkendelsen af, at mange tidligere forlis kunne have været undgået, hvis der havde stået et fyr på Hullenakke, satte gang i bestræbelserne på at få opført et fyr der. Der skulle imidlertid gå tre år før Svaneke byråd af Fyrvæsenet blev spurgt, om man ville stille et stykke jord til rådighed på Hullenakke.
Her lå en skanse: Sandkaas Østre Batteri, hvori der havde været to stk. 18 punds kanoner til at dække Svaneke havneindsejling.
Byrådet svarede ”Ja” og arkitekt Knud V. Barfoed blev bedt om at udarbejde tegninger.(Fig. 4a og 4b) Det blev bygmester Otto Bertelsen, der fik entreprisen på tårnet og bygmester Munch, Nexø fik entreprisen på at opføre to funktionærboliger. Tårnet med maskinhus skulle koste 28.000 kr. og boligerne 35.000 kr.. Kontrakten mellem fyrdirektør H. W. Ravn og Otto Bertelsen om bygning af fyret blev underskrevet 20. februar 1918. Soklen til tårnet blev et kvadrat på 5x5 meter af hugget granit medens resten af tårnet blev opført i sandsten fra Nexø. Tårnet blev 15 meter højt.
Den 15. januar 1920 tændtes et midlertidigt Blaugasfyr, anbragt på platformen udenfor lanternen. Svaneke havde allerede i 1909 fået elektrisk lys.
Den 1. august 1920 tændtes fyret, som var et anduvningsfyr med et 3´ordens linseapparat med 55 mm linse. Flammens højde var 20 meter og lysevnen 26 sømil (ca. 50 km). Synsvidden var 14 sømil (ca. 27 km) og karakteren var to blink hvert 30 sekund. Tågesignal: Sirene med motordrift, to stød hvert minut.
.
Foto: Farvandsvæsenet.
Fyr - og Vagervæsenets damper ”C.F. Grove”. Alle fyrmestre var enten maskinmestre eller navigatører. Han blev fyrmester på Hammerodde fyr 1. oktober 1911, ved Dueodde syd fyr den 1. juni 1916 og ved Svaneke fyr den 1. oktober 1919. I sin embedsperiode var han revisor for Svaneke kommune. Samtidig med fyrmesteren ansattes to fyrpassere, Harald Anton Christiansen og Hans Andreas Jørgensen. Den 25. april 1919 ankom ”C.F. Grove” til Svaneke med maskinerne til fyret. Det var to totakts råoliemotorer på ca. 20 HK. fra motorfabrikken "Gamma A/S" i Frederikshavn.
.
Foto: Kjeld Brandt, Svaneke.
Foto: Dansk Fyrblad.
Foto: Johannes Hammer, Svaneke.
.
Foto: Michael Thunberg, Allinge.
.
Foto: Søren Lindgaard, Svaneke.
.
På et tidspunkt under 2. verdenskrig (1941) beordrede tyskerne fyret slukket (der var altid to tyskere på vagt på fyret), da de troede, at amerikanske bombemaskiner brugte fyret som pejleobjekt ved bombetogter over Nordtyskland. Slukningen af fyret medførte, at en tysk dampfisketrawler ”Gisela” strandede nedenfor fyret den 17. november 1941. Den blev bragt flot af Switzer den 20. november 1941.
.
.
I 1935 ændredes tågesignalet til fire stød pr. minut.
Fra 1938 har Svaneke fyr været det nordlige formærke til ”den målte mil” mellem Svaneke og Grisby. "Den målte mil" var en opmålt distance på nøjagtig en sømil (= 1852 meter) mellem Svaneke og Aarsdale. Her kunne skibene kontrollere deres fart ved forskellige motoromdrejninger. Stedet var valgt på grund af den store vanddybde (50 m).
I 1942 ændredes fyrkarakteren til to blink hvert 30 sekund, og samtidig øgedes lysevnen fra 20 til 23 sømil (fra 40 til 45 km).
I 1946 blev en ny trykluftbeholder anbragt udenfor fyret.
I 1949 gik Svaneke kommune fra jævnstrøm til vekselstrøm, hvorpå fyrets elektriske motor for rotation ombyttedes med en vekselstrømsmotor. I 50´erne installeredes en ny Lister motor à 22 HK.
Den 1. april 1972 automatiseredes Svaneke Fyr og blev nu overvåget fra Hammerodde Fyr. Ved automatiseringen blev der monteret tågedetektor og lysrelæ i fyret til automatisk tænding og slukning af tågesignaler og lys.
Sirenerne blev slukket den 1. januar 1988 med et års prøvetid. Hvis der ingen indvendinger kom , ville de lukkes ned for evigt. Det gjorde der ikke. Samme år ændredes fyrkarakteren til to blink hvert 20 sekund. To stk. 1000 liters lufttanke blev i 1990 solgt til Strøbyhus.
Forbedrede navigationsmidler (radar og GPS) gjorde fyr overflødige. En stærkt medvirkende årsag til at lukke Svaneke Fyr var dets giftige, flydende kviksølvleje som den tunge fyrlinse roterede i.
Den 1. august 2010 blev Svaneke Fyr nedlagt i lighed med mange andre fyr i Danmark. I 2011 er Skagen og Hammerodde de eneste bemandede fyr i Danmark.
Beslutningen om at nedlægge Svaneke Fyr kom i foråret 2010. Det vakte stor opsigt i Svaneke, at et af byens vartegn, som mange mente havde affektionsværdi, forsvandt.
Byforeningen Svanekes Venner forsøgte at få fyret fredet; men det lykkedes ikke.
Fællesrådet for Svaneke og omegns foreninger forsøgte i foråret 2011 at få lys i fyret igen; men der var ingen interesse herfor.
Nu kunne fyret sælges til andre formål. Tårnet er dog erklæret bevaringsværdigt, og dets ydre må således ikke ændres.
.
.
.
Svanekes fyrmestre:
Niels Peter Johansen 1919-1935
Jens Peter Jensen 1935-1951
Einar Frandsen 1951-1956
Kristian Hermansen 1957-1958
Holger Riberfeld 1959-1961
Sven Helge Dyrbye Grumsen 1961-1972
.
Tak til:
Bornholms Museum
Kjeld Brandt, for fotos
Byforeningen Svanekes Venner
Søren Lindgaard, for korrektur og billeder
Farvandsvæsenet
Thomas Mogensen, Allerød for forskning
Michael Thunberg, for foto
Ø-Arkivet, Rønne
.
Kilder:
Jane Brox: Brilliant
Robert Egevang: Svaneke Bys Historie
Ove Hermansen: Danmarks Fyrtårne og fyrskibe
Knud Peder Jensen: Lys Langs Kysten
Richard Larn: Cornish Shipwrecks
Erik Pedersen: Bornholmske Strandinger I og II
Rigsarkivet
.
